Der findes mange forskellige opskrifter på surdej. Dette er den, som jeg er kommet frem til passer mig bedst.
Jeg har næsten altid en surdej stående. Det er utrolig nemt at lave en surdej og hvis blot man huske at piske i den eller “ryste den” et par gange om dagen, så er der ikke meget arbejde i det.
Ingredienser:
8 dl vand
140 g hvedemel
75 g fuldkornshvedemel
75 g rugmel
Fremgangsmåde:
- Pisk alle tingene godt sammen, – det er vigtigt, at der ikke er klumper i dejen.
- Jeg har dejen i en glasbeholder, hvor låget ikke er lukket tæt.
- Min surdej står altid på køkkenbordet
- Pisk i dejen 2 gange om dagen.
- Efter 4-5 dagen er surdejen klar til brug.
- Man holder sin surdej i live ved at “fodre” den. Hvis man ikke har brugt af surdejen til at bage, tager man blot 1 dl. fra og fodrer som beskrevet i bunden af dette indlæg.
- Hvis man ikke bruger af sin surdej skal den “fodres” ca. hver 5 dag.
- Hvis man ikke bruger sin surdej i længere tid, kan man sætte den i køleskabet. Efter 2 “fodringer” er den igen klar til brug.
- Det er helt normalt at surdejen deles og melet er i bunden af glasset. Det er derfor det er vigtigt, at piske i den.
- Jeg erstatter ofte en alm. opskrift uden surdej på denne måde: Hvis der i opskriften er nævnt at man skal bruge 50 gram gær bruger jeg i stedet 10 gram gær og 1 dl. surdej (tages fra mængden af væske i opskriften). Det giver en helt anden smag og krumme i brødet.
Fodring:
1 dl.
0,75 dl vand
1,5 spsk hvedemel
2 tsk fuldkornshvedemel
2 tsk rugmel