Rugbrød
|

Rugbrød

RugbrødEfter mange års forsøg på at bage et godt rugbrød, er jeg endelig kommet frem til dette brød. Jeg bager normalt et brød hver weekend – så har vi nok til madpakker til ugen. Brødet bliver ikke tørt i løbet af ugen.

Det tager ikke ret lang tid at lave brødet – røremaskinen klarer det meste af arbejdet. Jeg har altid surdej til at stå i køleskabet – så det er kun første gang, at man skal lave denne.

 

Ingredienser:

Surdej:

5 g gær

2 dl vand

100 g groft rugmel

1 tsk groft salt

Rugbrød:

2 øl

1 dl ymer

1 dl lunken vand

10 g gær

2 spsk sirup

400 g surdej

500 g rugmel

250 g fuldkornshvedemel

150 g sigtemel

50 g sesamfrø

50 g hørfrø

50 g knækkede rugkerner

75 g græskarkerner

20 g salt

Fremgangsmåde:

Surdej: (laves kun 1. gang)
Rør gæren ud i vandet.
Tilsæt rugmel og salt.
Rør surdejen godt sammen.
Lad surdejen stå tildækket med folie eller med låg i 3-4 dage.
Rugbrød:
Gæren udrøres i det lunkne vand.
Øl, ymer, vand, gær, sirup, surdej, rugmel, fuldkornshvedemel og sigtemel tilsættes og dejen æltes på maskinen i ca. 5-8 minutter.
400 g af dejen tages fra til ny surdej.
Surdej

 

 

 

 

 

 

 

 

Sesamfrø, hørfrø, knækkede rugkerner, græskarkerner og salt tilsættes og dejen æltes i yderligere 5 minutter på maskinen.
Dejen hældes i en 3,3 ltr. rugbrødsform.
Dejen hæver køligt i 24 timer.
Brødet tages ud i stuetemperatur 1 time før bagning.
Bages 1 time ved 200 grader.
Det varme brød pakkes med det samme ind i madpapir og kommes i en frysepose, som lukkes til.
Det gør at fugten fra rugbrødet bliver i brødet og det dermed ikke bliver tørt.
Rugbrød pakket i pose

Lignende indlæg

  • |

    5-korns boller

          Jeg synes det kan være svært at finde nogle boller, som både er grove og luftige. Disse boller kan begge dele. Jeg bager ofte en god portion søndag – så er der boller til madpakker og børn, som kommer forbi køleskabet i løbet af ugen. Antal: 32 boller Ingredienser: 200 g 5-kornsblanding…

  • |

    Oksehaler

    I min barndom fik vi altid oksehaler til min fødselsdag. Det er mange år siden, men i år lavede jeg det til min mor på hendes fødselsdag. Det smager så englene synger.       Antal personer: 6-8 personer Ingredienser: Olie eller smør til stegning. 3 kg oksehaler Mel Paprika Salt og peber 1/2 selleri…

  • |

    Hummus

    Jeg husker hummus fra min barndom. Min mor lavede det ofte, når vi skulle have gæster. Det er utrolig nemt at lave, hvis blot man husker at få kikærterne i blød dagen før man skal bruge sin hummus.         Ingredienser: 400 g kikærter 6 fed hvidløg 1 hønsebouillon terning. Bouillon som kikærterne har kogt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *