Fars Kiwikage

Fars kiwikage

Da mine forældre blev skilt, brugte min far og jeg meget af vores tid sammen på at lave mad. Denne opskrift havde han fundet i et blad og gemt, så vi kunne bage den sammen. Det blev et stort hit og vi bagte den næsten altid, når vi var sammen.

 

 

 

 

Ingredienser:

2 æg

150 gram sukker

150 gram hvedemel

1,5 tsk. bagepulver

50 gram smeltet smør

1 dl. piskefløde

4 kiwifrugter

4 spsk. æblegele – se opskrift her

Lidt mandelflager

Fremgangsmåde:

Æggene piskes skummende sammen med sukkeret. Bagepulveret blandes med melet og sigtes i æggeblandingen. Det vendes forsigtigt rundt. Det smeltede smør og fløden vendes i.

Smør en springform og hæld dejen heri.

Kagen bages på midterste rille ved 180° i 30 minutter.

Fars kiwikage

 

 

 

 

 

Afkøl kagen og tag siderne af formen.

Belæg kagen med skrællede skiveskåret kiwifrugter.

Æblegelen varmes, så den smelter og pensles på kagen.

Kagen pyntes til sidst med ristede mandelflager.

Serveres med kold flødeskum.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *