Tomatsuppe med varme ostebrød

Tomatsuppe med varme ostebrødI min barndom fik vi ofte tomatsuppe om vinteren. Dengang var det især de varme ostebrød, der duftede i hele huset, som gjorde det til en af mine livretter. Jeg mindes ikke, at det var en bestemt opskrift på suppen, som blev brugt.

Denne opskrift på tomatsuppe kommer fra vores madmor, Mie fra min arbejdsplads.

Det er en meget nem opskrift, som smager skønt.

Antal personer: 4

Ingredienser:

1 spsk. olie til stegning

2 løg

3 fed hvidløg

4 dåser hakkede tomater

1 håndfuld frisk timian

2 bouillon terninger

1 liter vand

1 håndfuld frisk basilikum

1/4 liter. madlavningsfløde

salt og peber

tørret chili

Groft toastbrød

Ost i skiver

oregano

Fremgangsmåde:

Suppen:

Løg og hvidløg skæres i små tern og svitses i lidt olie i en gryde.

De hakkede tomater, vand og bouillon terninger tilsættes.

Timian med stilk tilsættes.

Lad suppen simre uden låg i ca. 30 minutter.

Basilikum hakkes fint og koges med i ca. 15 minutter.

Fløde, salt, peber og chili tilsættes lige inden servering.

Ostebrød:

Ovnen tændes på 200°.

Osten lægges ovenpå toastbrødene og oregano drysses ovenpå. Brødene bager i ovnen til de er gyldne – hvilket kan variere en del i forhold til hvilken ost man bruger.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *