Mormors pastaret

Mormors pastaret

Mormors pastaret

Denne ret var min yndlingsret hele min barndom og hitter stadig. Mine børn og mand elsker den også.

Min mormor har fundet på retten – tænk sig at hun brugte makaroni!

Den blev både hos hende, og i dag hos min mor serveret i et glasfad med låg – det gør skorpen lækker sprød. Jeg har også selv fundet sådan et fad på et loppemarked.

Hele hemmeligheden ved denne ret,  er den sure fløde. Det kan ikke nytte at forsøge sig med alm. fløde, creme fraice eller et fedtfattigt alternativ.

Hos os smides sur fløde aldrig ud – det kommes i fryseren indtil næste gang vi skal have “mormors pastaret”.

Om sommeren, når haven bugner af frisk persille og nye tomater, bliver denne ret en meget billig ret – mon ikke det også har været meningen med den….

Antal personer: 4-6 personer.

Ingredienser:

400 g makaroni

8 tomater i skiver

100 g persille, finthakket

150 g reven ost

1/2 dl. sur piskefløde

salt og peber

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200°

Kog makaroni efter ansvisning på posen – husk salt i vandet.

Smør et fad.

Læg halvdelen af den kogte makaroni i fadet – herefter dækkes det med tomater, persille og salt og peber kværnes over.

Resten af makaronien kommer ovenpå – herefter tomater, fløde, persille, salt/peber og til sidst ost.

Hvis man ikke har et fad med låg – dækkes fadet med stanniol.

Retten bages i ca. 40 minutter. Hvis man ikke har et glaslåg, men i stedet bruger stanniol, tages denne af de sidste 10 minutter af tilberedelsestiden.

 

 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *